Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/42

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

32

Bajer.

samme mislige Stilling som en Gang Tordenskjold, dog at Bajers ene Mand, Grosserer Holger T. Foss ikke græd aabenlyst.

Det er ubegribeligt, at Bajer, trods en saa dristig Udfolden af den republikanske Fane, har kunnet holde sig i Horsens. Man skulde dog synes, at for at give en Mand sin Stemme, der aabent vedkjender sig at ville anvende al sin Kraft paa Kongedømmets Afskaffelse — maatte man være enig med ham i denne Hovedbetragtning; det er Horsensvælgerne paa ingen Maade, men man vælger ham alligevel — en af de Meningsløsheder vort politiske Liv i de senere Aar har givet ikke faa Eksempler paa. Trods al Kraftanstrengelse fra Højrepartiets Side har det hidtil ikke været muligt at fortrænge ham fra Horsens, og han kan mulig holde Stillingen ved flere fremtidige Valg.

Bajer er som sagt en overmaade honnet og retskaffen Karakteer, som Ingen har Noget personlig imod. Han er meget flittig og har ikke faa Kundskaber. Som Taler er han ikke videre heldig: han taler kjedeligt, ensformigt og uden al Sving. I det hele er der ikke meget Sving ved Personen; han er baade i Indre og Ydre tør — vindtør. Stor Skade gjør han ikke, nærmest hverken Ondt eller Godt.

Dog Et bør retfærdigvis skrives Bajer tilgode, det er hans ufortrødne og umiskjendelige nordiske Sindelag. Han er Skandinav med Liv og Sjæl, vistnok endnu mere end han er Republikaner og Kvinderidder. Han viser det ved alle Lejligheder, og han har Fortjenester i den Retning baade af Møntlovens Gjennemførelse og af den lille Lov om nordisk literær Retsbeskyttelse.

Horsenskredsen har foruden af Tauber og Bajer været repræsenteret af Borgermester Ræder, Hospitalsforstander Hjerrild, Adjunkt Bohr, Hofjægermester Tutein, Proprietær Linddahl, Herredsfoged Jespersen, Gaardeier Jens Jørgensen og Kammerherre Jessen.