Denne side er valideret
129
Jeg elskede for lidt! Jeg — vilde have min Samvittighed i Fred. Jeg elskede for lidt!“
Ikke en Lyd. Kun fjærnt, fjærnt den svage Rullen af Kareten, som Søren Jæmbæk jog henad Landevejen ned mod Byen. Søren Jæmbæk, der tvang sin Anden i Døden, fordi han elskede for højt —
Lampen sydede.
Den svage Rullen svandt.
I det samme hvirvlede Bladene, det faldne og det faldende Løv op. Som hine tusinde Andres Trin, i vild jagt på Simon Tave, raslede de bort.
„For,“ hviskede Gorm bag sine Hænder, „jeg troede ikke på det, jeg ene søgte: perpetuum mobile: Livet, Gud.“
