Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/15

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er valideret

3

fra den store By, der i Lygteskæret trængte ind gennem Løvet —.

Ja, hun var jo født på Landet, her i jylland, men hun elskede, som Moder, Menneskenes Virvar og Lys. så underligt — mens Helge, Københavnerbarnet, kun vilde gemme sig i Stilhed og Marker.

Nå, Lægen sagde jo, Luften her var bedre for Helges Lunger, og så var her desuden billigere at leve. Men, hvorfor smilte han da før? var her da endnu ikke hans Hjem? så mange Mil fra København, så fjærnt endog fra Provinsbyen derinde, kun Skoven histovre.

„Eva,“ han lukkede Glasdøren op, „kom, skal vi gå Haven rundt?“

Kulden slog ind om. hendes Fødder, hun løftede dem uvilkårligt.

I Lysskæret oppe fra Hannibal Gorms Kvistvindue flagrede Buskenes gule Løv. Det dumpe Sus i Skoven kogte.

„Å Helge — — Jo!“ hun klemte Armen ind under hans, „men, jeg fryser sådan.“

„Blot Haven rundt. Se, tag den her på!“

Han svøbte sin Kappe om hende; den hang over Stolen ved Uret, varm af Stuen.

— De raslede fra Kvistens Lysskær ind i Mørket.

Hun klemte Øjnene til. Hun skimtede forude Sølvpoplernes hvidnende Løv. Kappen lunede om hende, og hun satte Fødderne dybt i Klæget for ikke at fryse. Buskene ruskede i hendes Kjole. Det knitrede borte i Hækkene.

„Å Helge, den Have er jo et rent Vildnis.“