Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er valideret

38

udenlandske Klostre eller Universiteter, hans Rejsekiste hvilte i Spindelvævenes sorte Draperier. Hver ung Kvinde, der var draget ind på Strand som Brud, hendes Udstyrskiste blundede her, med Skufferne fyldte af støvfalden Lin og smuldrede Diarier. Trak det ind over Loftet fra Døren, randt Smuldet fra Ormehullerne som en Hvisken, uhørlig, fra glemte Munde.

Jævndøgnsnætter, når Stormen stod ind fra Storfjorden og Havet, gik der Ånden og Pusten gennem Dragkisterne, som bølgede Linet ungt om levende Skuldre, som vuggede Rejsekisterne på Karme mellem Bjærge og Skove.

Eva lyttede i sin Seng mellem Brokades Gardinerne, Oldemors Brude- og Dødsseng.

Det suste stridt gennem Rind Sivskove, som pløjede de faldne Slægters Snekker de den Gang så åbne, blå Vande.

Huset, Mindernes Kiste, sukkede ud af Længsel mod at falde i Støv som sine Ejeres Knokler.

Dér oppe på Loftet, inde i Selekammeret, mellem Kaneklokker, Geværer og Dragkister, var det, Fader kunde stå i Timevis, med Hænderne i Lommerne, duknakket, og stirre gennem den støvede Rude ud over Engvigen og Fjordstrimen.

Hans rødlige Hår og Skæg hang tyndt, de spidse Knæ rørte sig ikke.

Matte, blegblå bandtes Øjnene i de vindglitrende Sivduske, der for hvert År tættere og tættere lukkede Rind til for Hovedfjorden og Havet derude, Porten til Verden.

Kun sanddybe Biveje listede herned til Strand. Konge-