HERMAN BANG
Døren var bleven lukket, blev der talt meget, muntert og højt.
Konferentsraaden fik sin Toddy, der serveredes af Schrøder. Og der gik altid ligesom saa livligt Hul paa Konferentsraaden og Frøken Schrøder, naar Hendes Naade var kommen i Seng.
Dagene skred.
Paa Klokkeslettet forlod Hendes Naade sin Seng, anbragtes foran sit Toiletbord og modtog af Schrøders Haand sin The.
Konferentsraaden gjorde sit Morgenbesøg, Kørbitz kom ned; bredarmet og stum, sad hun ved sit Vindu, mens Uhrene maalte Tiden.
»Hvor er Adelheid?« spurgte Hendes Naade.
»Frøken Adelheid har redet.«
»Hm,« sagde Hendes Naade.
»Og nu er Frøken Adelheid i Bad.«
Hendes Naade nikkede.
»Det er godt,« sagde hun, »Ungdommen skal pleje sig.«
Hendes Naade sad lidt:
»Mon hun har Essentser?« sagde hun.
Schrøder svarede ikke.
»I min Tid, min go'e, sagde Hendes Naade, »forstod Kvinderne at vaske sig.«
Schrøder sagde:
102
