LIV OG DØD
Vane at bruge overflødige Ord: hun smækker kun, naar Majoren er vel inde, Døren i, som smækkede hun i for et Bur.
... Klokken seks spilles der Whist hos Konferentsraadinden.
De drikker alle Te, som bydes om paa en Sølvbakke af Schrøder, der er den yngste i Huset og tresindstyve Aar — mens de taler om gamle Dage og Mennesker, som kun de kender.
Efter Teen bringer Postbudet Posten. Der er altid kun »Berlingske« — de, som skrev Breve til »die Gnädige«, er ikke mer — og de læser Avisen. De læser hver Dag Dødsfaldene. Baronen læser den lange Spalte højt, med sit langsomme Maal — død efter død.
»Kender dem ikke«, siger Konferentsraadinden: »Er ikke fra vores Tid«.
Og Baronen bliver ved at læse:
»Geheimeraad v. Nützbøll, Storkors af Dannebrog« ...
De lytter alle: det er en af deres Kendinger.
»Hvad mon han døde af«? siger Konferentsraadinden.
»Det staar der ikke«.
»Hvor gammel var han«?
135
