LIV OG DØD
strakt sine lange Ben lidt for langt ud fra sig.
Der var ingen, der vidste, om Frøken Alice havde hørt efter. Hovedet havde hun støttet mod Ryggen af sin høje Stol og fra det sølverne Næt over Lampen gød der sig et slørende Skær over det opadvendte Ansigt.
Saa løftede hun pludselig Hovedet:
»Og alligevel, De,« sagde hun, »det er mærkeligt: saa lidt Digterne véd om, hvor højt Menneskene kan elske.«
»Men,« — og med et sprang hun op — »Folkene maa have Æbleskiver. De Mennesker tror jo aldrig der er Fest, naar de ikke faar Æbleskiver.«
Hun ringede paa Hr. Hansen, og hun gav hastigt Ordre om Æbleskiver:
»Eleverne maa bage dem,« sagde hun »de maa skiftes til at danse og bage dem. De Mennesker maa jo have Æbleskiver.«
Eleverne var tre Døtre af forskelligartede Næringsdrivende, som tilbragte deres Tid i stramt Korset og fuldstændig hjemløse, medens de uddannedes under Sørensens Opsyn, og i al Hemmelighed erlagde en Bagatel af tre hundrede og fyrretyve Kroner aarlig til samme Frøken Sørensen for at gøre hendes Arbejde.
49
4
