Side:Liv og Død.djvu/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

LIV OG DØD

var de to eneste i Byen, som Konferentsraadinden modtog ved at rejse sig.

»Hm«, sagde hun, om Kammerherren, til Schrøder:

»Han, min go'e, véd, hvad det drejer sig om ... Sæt Dem, Kammerherre, saa kommer Theen.«

Kammerherren tog konverserende Plads ved Vinduet og fortalte om Maskeballet.

Konferentsraadinden lo og sagde: »Kørbitz vil med.«

Det var hvert Aar Frøken von Kørbitz eneste Fornøjelse.

Hele Byen betroede hendes altbegravende Døvhed, hvad de skulde være, og kom saa Aftenen, kjørte Kørbitz som Nonne — hun blev i den Dragt særdeles omfangsrig over det nederste Rygparti — i Karosse til Karnevallet og skrev alle i Haanden.

Dage efter kunde hun sidde og smile af indvendig Fornøjelse.

»Der skal,« sagde Kammerherren, »være Optog før 12.«

»Vi ta'r det fra Italien.«

»Dér skal Mandfolkene ha' saa lidt paa, og hvorfra skal man skaffe det.«

Byens Unge tog Timer hos Frøken Hoppe.

»Naadige,« sagde Kammerherren, »Frø-

81

6