Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

91

Menneskeløget Kzradock


— Hvad ser du …? jamrede Kzradock.

Jeg svarede rædselsslagen:

— Kzradock, jeg ser intet!

— Du har Ret, lød det dybt nede fra Kzradock, her begynder Tomheden … her dør min Sjæl. Jeg føler Arret brænde paa min Pande … Hvad skete der … saa du det ikke? Hvorledes skete det? Var det nødvendigt? Maatte det ske? Hvor blev hun af? Og hvorfor lod hun mig ligge? Forsk dybt i mig! Forsk! Søg der ind, hvor min Tanke har skjult sig. Forfærdeligt at være afhængig af en Tanke, man ikke kan finde! Vær som en Jæger, Renard de Montpensier, tag alle Forholdsregler: tag din Riffel i Haanden, din Jagtkniv, tag alt hvad du behøver … Jag i min Sjæl efter den Tanke, der er flygtet bort. Søg den op i Tykningerne og Tjørnekrattet derinde, hvor den maa holde sig gemt … og om det skulde være nødvendigt, saa dræb den! Men fang den helst levende, og lad mig se den … som den ser ud … Bor dine Øjne i mig … forsk og søg og jag!

Jeg stirrede hjemfalden og betaget i Kzradocks Blik. Først saa jeg røde Flammer der-