117
Menneskeløget Kzradock
af Klippefoden. Atter standsede jeg og kiggede tilvejrs. Den nederste Del af Klippen var mindre stejl her, og ved at se nærmere til, opdagede jeg de smaa Afsatser, hvor man kunde sætte Fødderne for at naa op.
Som af gammel Vane vendte jeg mig først spejdende omkring og saa begyndte jeg at klatre. Jeg havde aldrig vovet det, hvis jeg ikke paa Forhaand havde vidst, at det kunde lykkes. Da jeg var naaet op paa den første lille Terrasse, blev jeg staaende. I samme Nu opdagede jeg, at jeg blev forfulgt!
Jeg saa' tydeligt, at en Mand havde søgt at skjule sig bag en af de smaa Kalk-Øer; men han havde sandelig ikke haft Held med sig. Oppefra saa man hele hans Skikkelse, hans bøjede, lurende Ryg, hans Underkrop, der sad paa Hug, og Hatten, som han havde taget af og holdt i Haanden. Var jeg under Bevogtning? Hvem var det, der udspejdede mine Veje? Jeg prøvede paa at fange hans Blik, men han lod, som om han ikke saa' mig og gav sig aabenbart Udseende af at være en Naturforsker, der søgte efter
