123
Menneskeløget Kzradock
Indgangen. Den var meget snæver, og jeg maatte krybe derind.
Det slog mig straks, at Luften i Hulen var meget tør (ikke som i andre Klippehuler, hvor jeg har været, fugtig). Da jeg havde sundet mig lidt, saa' jeg, at den var lavloftet, men strakte sig langt ind. Jeg følte mig frem og naaede helt ind i Baggrunden, hvor et gammelt Fiskenet var ophængt, belastet med nogle Brædder.
Jeg rev Nettet til Side, og Indgangen til en ny Hule viste sig, d. v. s. — jeg vidste bestemt, at den maatte være der, ellers havde jeg ikke fundet den, saa mørkt var der.
Indgangshulen var tilstoppet med Klude, som jeg havde Besvær med at faa fjernet, fordi de var indfiltrede i et nyt Fiskenet. Endelig fik jeg dem bort, og gennem det snevre Hul kom jeg ind i en Hule, der var større og mærkelig nok lysere end den første. Dog næppe havde jeg faaet Hovedet indenfor, før jeg atter trak det forskrækket tilbage, ti midt paa Gulvet laa et Skelet med Knæene løftet og begge Armene strakt tilbage.
