124
Menneskeløget Kzradock
Jeg følte en Rædsel, som jeg ikke skal beskrive. Med Øjnene stift heftede paa disse menneskelige Rester blev jeg liggende i Indgangsaabningen mellem de to Huler. Men trods min Rædsel gennemfor den Tanke mig, at jeg havde været her før, at dette Syn her ikke var saa nyt for mig, som min Følelse lod mig formode.
Jeg tænkte: Om jeg nu var Kzradock, siden jeg nu var her … maatte jeg vel have haft en Finger med i Spillet ved hvad her var sket …?
Det baade beroligede og gennemisnede mig og skabte en dobbelt Følelse, som jeg aldrig havde haft tidligere.
Endelig tog jeg Mod til mig og krøb frem: jeg nærmede mig Skelettet. Jeg tror, jeg gjorde det med lukkede Øjne. Endelig kom jeg derhen og kiggede mig om. Da saa' jeg. at der paa Skelettets Mavested var henlagt et stort graat Papstykke med Inskription.
Jeg løftede Hovedet og gav mig til at læse.
En Følelse af jubel gennemrystede mig: Mit Hjerte slog med voldsomme Slag. Blodet strømmede mig til Kinderne, og et Suk
