Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/144

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

134

Menneskeløget Kzradock


klaring, de gamle Damer eller selv jeg giver Dem, ti Sandheden ligger et andet Sted. Det er, som om Sandheden har frigjort sig fra det Legeme og den Bevidsthed, den tilhørte, og svæver rundt mellem os alle, gækkende os ved kun at lade skue en Flig af sig selv.

Mr. Wells blev pludselig ligbleg; hans Hænder skælvede, og den kolde Sved perlede paa hans Pande.

— Tys … hviskede han. Han lagde sin Haand paa min Arm og stirrede betaget ud i Luften …

Og atter hviskede han:

— Ja … hører De?

Jeg lyttede, men hørte først intet. Jeg saa paa Mr. Wells og blev forundret over hans Ansigtsudtryk. Han var henfaldet i den underlige Nirvanatilstand, hvor alle Muskler er slappede, og hvor dog Øjnene ser opmærksomt lyttende ud. Hans Pupiller var urolige, jeg kunde se det selv i det svage Lys. Og det var som om hans Profil, som han nu drejede mod mig, virkede hypnotiserende, plansættende paa mine Tanker. Det var uhyggeligt at se paa ham, og derfor tog jeg