136
Menneskeløget Kzradock
Da saa jeg Mr. Wells strække begge Armene mod Loftet, medens en ekstatisk Vellystbølge gled igennem hans Krop. Han saa ud som et Træ, der staar fast og dog svajer. Han svajede aabenbart ved Stemningsblæsten i sit eget Indre. Denne realistiske Amerikaner var dybt greben, og det klædte ham ikke.
Denne Detektivtype henfalden i religiøs Hengivelse var nærmest et latterligt Syn; og dog smilte jeg ikke. Jeg lyttede, gik helt op i forbavset og lyttende Betagelse.
— Hør Aandebarnet … hviskede Mr. Wells … hør den frigjorte, af de to Køn bestemte Barnetanke yttre sig! Hør, hvor han synger! Ingen jordisk Melodi kan maale sig med denne. Det er Englenes Sang, hvorom vi alle har drømt i vor Barndom; det er den rene Sjæls Harmoni.
Det lød virkeligt smukt. Sangen voksede og blev stærkere, en fin og yndefuld Sopran, en klar Barnestemme, virkelig fuld af Uskyld og Sjæl. Og det mærkelige var, at det syntes, som om Stemmen gled rundt i Hulen, som den legede, snart her, snart
