Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/150

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XI

Lady Florence. — Abe- og Overmenneske. — Nerveild. — Den kloge Kat. — Haandjærn. — Skalpen. — Bryllupsnatten. — Dolken. — Farvel!

Lady Florence stod i Hulen.

Jeg saa hende straks og genkendte hende straks — hvor skulde jeg kunne andet …

Det var som om alt, Verden derude, Hulen her, rykkede bort og sank sammen langt borte. Jeg saa kun hende, medens Tid og Rum forsvandt. Hvor saa hun skøn ud — som en ung Pige … et Barn, hvis Haand man maa gribe … selve Ungdommen fra Tidernes Morgen med det ufordærvede Skær i sine Øjne.

Men hun var jo ikke ung, og det saa man ogsaa. Hun lignede kun Ungdommen. Men hun lignede ogsaa Alderdommen, skøn