145
Menneskeløget Kzradock
Montpensier, hjælp mig at holde hendes Hænder, medens jeg lægger Haandjærnene paa, ti hun er stærk som selve Vanviddets Gudinde.
Jeg stod ved Mr. Wells Side, da Lady Florence pludselig stampede tre Gange i Gulvet. Øjeblikkelig kom den døvstumme Hund farende. Den kastede sig over Mr. Wells og rev ham omkuld, saa han faldt paa tværs af Skelettet, og idet den spændte sit varme Gab over hans Strube, ventede den kun paa en Befaling fra sin Herskerinde for at bide til.
Men Befalingen kom ikke. Hun stod længe og betragtede Mr. Wells, saa sagde hun:
— Han skal ikke dø endnu. Han fortjener at faa Sandheden at vide. Hvor den vil blive ham pinlig, hvor han vil dø af Latter, naar han erfarer den. — Men lad os gøre ham uskadelig, lad os give ham Haandjærnene paa, lad ham prøve det kolde Jærn, som han havde tiltænkt mig! Hvor jeg under denne amerikanske Detektiv det godt — se, hvor hans Haar glor rødt, ligner det ikke Blod! Jeg lærte i Amerika af en gammel Indianer, hvorledes hans Forfædre skalperede deres
