147
Menneskeløget Kzradock
ned og skar med en usædvanlig hurtig, voldsom og hensynsløs Bevægelse et cirkelrundt Snit. Jeg hørte Mr. Wells stønne og jamre sig, udstødende et rædselsfuldt Skrig, da Lady Florence pludselig greb i det røde Haar og flaaede det af ham i to paa hinanden følgende Snuptag. Det var forfærdeligt at skue, og jeg blegnede, mine Knæ begyndte at ryste. Og jeg var ved at besvime, da jeg saa den røde Paryk frigjort i Lady Florences Hænder.
— Det var et hæsligt Arbejde, sagde Lady Florence, let balancerende paa sine slanke Ben … men det lykkedes! — Lad os give Detektivens Paryk til den døvstumme Hund!
Hun kastede Skalpen paa Gulvet og stampede Hunden derhen. Med indædt Raseri kastede Bæstet sig over den og fortærede den bogstavelig talt med Hud og Haar, saa ikke det allermindste Spor at gaa efter blev tilbage. Men næppe havde Dyret sat den sidste Bid tillivs, før den begyndte at snuse rundt i Hulen, som om der var noget at opdage; Parykken var aabenbart hurtig gaaet den i Blodet.
