Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/168

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

158

Menneskeløget Kzradock


Hvad er der i Vejen? tænkte jeg, er Manden bleven gal? — Nu gælder det nok om at benytte Lejligheden og komme af Sted i en Hurtighed. Jeg bøjede mig ned for at tage Uret op og saa i det samme, at Kapselen havde aabnet sig, og at Viserne stod paa 415.

Jeg greb mit Ur og styrtede hen til Døren, drejede Nøglen om og skulde lige til at undslippe, da Værten i det samme begyndte at røre paa sig. Endnu halvt bevidstløs hørte jeg ham mumle:

— … Var Klokken virkelig saa mange?

Jeg studsede og blev et Øjeblik staaende. Nu kunde jeg jo slippe væk, naar jeg vilde. Jeg saa Manden rejse sig; han skulede hen til mig, og saa raabte han:

— Den forbandede Bændelorm!

— Hvad mener De? lo jeg haanligt. Først udsender De religiøse Løbesedler. Derefter vil De plyndre mig. Saa faar De et Ligfald. Og nu taler De om Deres Bændelorm, som om den kom Sagen ved? Hvad mener De?

— Ak, svarede Værten og gned Øjnene, det hænger altsammen sammen. Bændelormen er Skyld i det hele. Den regerer mig;