Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/170

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

160

Menneskeløget Kzradock


Nej, den skal blive, hvor den er. Den skaffer mig Afveksling og Appetit. Den gør mig 14 Gange om Dagen til et nyt Menneske. Selv i Nat, da jeg vandrede ude mellem Kridtklipperne, underholdt den mig.

Jeg blev pludselig opmærksom.

— Hvad har De haft at gøre ude mellem Kridtklipperne i Nat?

— Jeg stod paa Vagt.

— Paa Vagt?

— Ja, jeg stod posteret her lige udenfor Brighton. Jeg ventede paa nogle Skud, men de kom ikke. Eller maaske har jeg ikke hørt dem for det indre Spektakel, Bændelormen lavede.

Jeg lyttede anspændt, endnu med Haanden paa Dørens Haandtag. Og jeg forsøgte at gøre min Stemme rolig, da jeg spurgte:

— Nogle Skud?

— Ja, det var de to gamle Damer, der havde sendt mig derud. Kender De de to mærkelige Kvindfolk? De bor her i Huset lige overfor. I Nat har de ordentlig været paa Benene. Endnu i Morges, da jeg kom hjem, var der tændt Lys, og saa kom de