161
Menneskeløget Kzradock
straks over og bad mig tage derud igen. Det er ikke mere end en Time siden, jeg kom tilbage.
Jeg traadte nærmere.
— Tillader Bændelormen, at jeg sidder ned et Øjeblik?
— Ja, sagde Værten, nu er der ingen Fare mere. Vil De drikke en Whisky til?
Jeg satte mig ved Bordet nærmest Døren. Nøglen havde jeg beholdt; jeg gik derfor ind paa hans Forslag.
— Det maa være interessante Damer, sagde jeg. Hvor længe har de boet her?
Saa længe jeg kan huske, svarede Vær- ten. De er gamle begge to. Men de har en Datter.
— Begge to?
— Ja, de har en Datter, som de begge to er Moder til.
— Det var som Pokker!
— Det er ikke desto mindre sandt, svarede Værten, De har selv fortalt mig om det. Jeg tror, det gik saadan til, at de begge fødte paa samme Tid. Det ene Barn døde, og saa vidste de ikke, hvis der var dødt.
