Denne side er blevet korrekturlæst
XIII
Nøglen. — Vanviddets Aand. — Det laadne Bryst. — Malede Kulisser. — Smertens Korridor. — Besættelsen. — Lady Florence. — Ved Afgrundens Rand. — Tvivl og Tro. — Tvivlens imperialisme.
Jeg stod med Nøglen til Gaaden i Haanden.
Og jeg sprang hen og stak den i Laasen.
I samme Øjeblik forsvandt Døren, Huset, Gaden, Jord og Himmel.
Jeg var alene med Vanviddets Aand, der lignede et laaddent Bryst. Jeg følte det et Øjeblik, som om hele Verden kun havde været malede Kulisser, der sank sammen for det første Vindpust, medens den virkelige Virkelighed var et laaddent Dyr, der længe havde forfulgt mig og nu satte sine Tænder i min Strube.
