173
Menneskeløget Kzradock
sit kvindelige Modstykke, sin Hun. Som her Lady Florence …
Altsaa saaledes skulde den Kvinde se ud, der kunde beherske mig!
Jeg har set hende med min Sjæls Øje, da jeg ikke mødte hende i Virkeligheden.
Ak, Lady Florence, saa underlig er Livets Traade sammenflettede, at du slet ikke er til!
Og dog beherskede du mig.
Trods din Uvirkelighed tog du mig ved din Haand og ledede mig gennem Lidelsernes røde Hav, indtil jeg blev funden som en død i Smertens Korridor.
Jeg har skabt dig, og du blev min Herskerinde. Jeg har været i din Magt.
Hvem véd, om jeg er undsluppet …
Dog i dette Øjeblik føler jeg mig fri.
Og jeg kan nu vende mig imod mine Læsere …
Ak, mine Læsere er lige saa imaginære, lige saa uvirkelige som Kzradock og Lady Florence.
Jeg har skrevet alt dette for mig selv i min
