Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/184

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

174

Menneskeløget Kzradock


Dødsangst og Pine. Og hvem véd, om jeg nogensinde faar Læsere?

Men skulde disse Papirer engang komme paa fremmede Hænder, skulde de virkelig blive læste og diskuterede, saa tror jeg at forstaa, hvad mine Læsere vilde føle …

De vilde føle sig narrede, snydte og bedragne.

Akkurat som jeg selv!

Der er jo ingen Begyndelse og ingen Ende paa mine Optegnelser. Det er altsammen uden Hoved og Hale …

Men netop heri ligger den Lære, der skal høstes.

Den, jeg selv har høstet.

Det er en syg Sjæls Lidelser, mine Læsere har gennemgaaet, naar de er kommet til Ende med mine Optegnelser …

De har set, hvorledes en af Lidelser angreben Sjæl skaber en Verden indenfor den Skal, der omslutter den …

Jeg vil ønske, at de har troet paa denne Fantasi-Verden, at de har høstet dens Erfaringer, dens sælsomme Høst. Ti da er de