Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

17

Menneskeløget Kzradock


din Vilje, der har vækket og ægget min Modstand. Ti du er som Sjælen, Lady Florence, det ukendte, Mandens store kvindelige X! Vil du besejre mig? Ak sejrer jeg, da er du besejret....

Jeg sagde ikke et Ord til Kzradock. Men med faste og bestemte Bevægelser omviklede jeg hans Ben og bandt dem sammen. (Det undrede mig i dette Øjeblik, at han saa godt som ingen Læg havde; det var aabenbart længe siden, han havde benyttet sine Kræfter. Og denne bløde Lægmuskel viste mig ogsaa, hvor svag hans Vilje var!) Saa tog jeg hans Hænder. Han gjorde ingen Modstand og jeg bandt ogsaa dem forsvarligt.

Endnu manglede Dolken — og jeg gik hen for at søge efter en Dolk mellem mine Instrumenter. Der var naturligvis ingen Dolk. Men saa kom jeg til at huske paa, at jeg i Kairo havde købt en gammel, ægyptisk Broncedolk af en enøjet Jøde. Men hvor var den henne? Jeg søgte længe forgæves. Endelig kom jeg i Tanker om, at jeg vist havde glemt den i en eller anden Bog i Bogska-