Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

18

Menneskeløget Kzradock


bet. Jo, der stod den — stukket ind i selve Bibelen som et passende Bogmærke. Jeg tog Bibelen ud af Skabet, Dolken faldt klirrende paa Gulvet, medens Bogen majestætisk aabnede sig paa det Sted, hvor den havde ligget

Jeg lod Bogen blive, hvor den laa. Jeg tog den svære Broncedolk og stak Fæstet ned mellem Kzradocks Hænder. — Han rørte sig ikke. Men han blegnede, da det kolde Metal rørte hans Hænder … Selv i Skumringens askegraa Lys saa jeg det. Og paa hans blege Pande kom et rødviolet Ar tilsyne, et frygteligt Ar, der strakte sig helt hen under Haaret.

Jeg stod lidt bøjet over ham. Han laa som en Død.

Saaledes gik Minutterne.

Saa pludselig … ganske pludselig begyndte han at mumle noget, først sagte … enkelte Ord kun … saa højere … og mere sammenhængende. — — — — Jeg bøjede mig helt ned over hans Mund og lyttede.... Men hvad var dog dette? … Var det sandt, det han fortalte … var det virkelig sandt? Utroligt!