Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/42

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

32

Menneskeløget Kzradock


det og drejede den mellem Fingerne som en Rosenkrans.

Morderen maatte jo være derinde!

Aa Gud ja, saaledes tænkte den lille Politiassistent vel ogsaa, da han stod der i Døren med hele sit Apparat af en Læge og to Betjente… Der stod han lige overfor de to Ofre for en saa forbavsende Forbrydelse. Henne under Divanen laa Pumaen, tilsyneladende mat. Men inde i det lille Værelse bag Atelieret maatte Morderen findes!… Jeg betragtede hans betænkelige Ansigt, han var i en frygtelig Knibe … hvad skulde han gøre?

Jeg ser ham mande sig op og tage en rask Beslutning.

Han gaar hurtigt over Gulvet for at aabne Døren til Bagværelset. Han griber i Haandtaget. Store Gud … se Pumaen! Den er ved at krybe frem fra Divanen Den fæster sine ravgule Øjne stift paa Politiassistenten, den tager Sigte paa ham, dens Hale krummer sig … hele dens lange, smidige Krop er i bugtet Bevægelse, den søger med Bagkroppen et Støttepunkt for sit Spring … Politiassisten-