41
Menneskeløget Kzradock
dock, vil jeg kunne helbrede ham og maaske give ham tilbage til det Samfund, vi dog skylder alt og hvorfra ogsaa Kzradock er runden, skønt han nu har glemt det l sin Sjæls bitre Ve.
Vilde jeg blot formaa det! Jeg holder af Kzradock med al den Ømhed, min medfødte Natur og mine aarelange Studier tilsammen har fostret. Kunde jeg blot finde Hjemstedet og den rette Jord for denne landflygtige Sjæl som … ja hvad var det han kaldte sig selv i sin usammenhængende Tale før? Et Løg kaldte han sig. Og han har Ret! Skjult bag de visne og halvvisne Løgblade ligger hans menneskelige Sjæl i Dvale som en Spire, der kræver Sol og Ømhed. Menneskeløget Kzradock … skal det lykkes mig at finde dit sande Jeg og bringe det frelst ud under Solen! Ja, da er det ikke Løgn, da er det Sandhed og det skal høres: da har Videnskaben frelst en Sjæl!
...... Jeg blev afbrudt i mine Betragtninger ved en ny Telefonopringning.
Denne Gang undlod jeg ikke at tage Telefonen.
