Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

47

Menneskeløget Kzradock


Liv paa Toppen af en parisisk Omnibus. Men min Plads er inde i Vognen, hvor Patienterne sidder. At der er noget, der hedder Sygdom, det smerter mig dobbelt her I Gaden her fra Bukken af et Køretøj, der ager gennem al Verdens Herlighed.

Forlængst har vi passeret Boulevarden. Vi staar tilvejrs mod Montmartre. Hvad er det for en Ekspedition, jeg har indladt mig paa? Og tænk Kzradock, min syge Ven, der nu sidder hjemme i sin Celle og venter paa Befrielsen, der for ham ikke er Døden, men Livet.

Holdt!

Altsaa … efter Ordre naaede jeg Møllen. Der ligger den, Moulin de la Galette … højt oppe, og den slaar med sine Vinger, malende Glædens lette Flormel i sin Kværn, medens den parisiske Ungdom danser ud og ind, ud og ind under de urokkeligt vise elektriske Lamper, der alle som en lystrer Kommandoen fra en Maskine ude i Byen … Det er forresten længe siden, jeg har været til Bal i Møllen. Men jeg kommer der ikke iaften … jeg har iaften Ordre til at gaa andetsteds hen!