Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

50

Menneskeløget Kzradock


Rummet. Jeg ser, at Publikum er noget mere blandet end jeg troede. Et Par Rækker foran os sidder endog et meget elegant Publikum.

— Død og Pine, hvisker Monsieur Carbonel — efter at han har købt et Program og kastet et Blik paa det — vi kom nok ikke meget for tidlig! — — Har De Revolveren parat? Naar jeg siger: Nu! saa tager De den op af Lommen. Naar jeg siger Fyr! saa skyder De… Deres Revolver er vel ladt?

— Nej, den er ikke, hvisker jeg tilbage og smiler lumsk over min Sejr.

— Det gør ikke noget, svarer Politiassistenten. — — jeg har for en Sikkerheds Skyld taget to med … Jeg skal række dem den ene …

Jeg ser paa Monsieur Carbonel og stammer hviskende:

— Men hvem? Hvad? … Hvem skal jeg skyde paa?

— Skyd paa Pumaen …!

— Pumaen.....?

— Ja!… Stille…