Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/67

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

57

Menneskeløget Kzradock


fulgte Parykken med, og et temmelig kortklippet, ildrødt Haar kom til Syne, maaske det rødeste Haar, jeg nogensinde har set. Mr. Wells Haarfarve var ikke til at tage fejl af, den vilde kunne kendes paa lang Afstand. Den lignede næsten Blod, der efter et voldsomt Slag havde bredt sig over hele Kraniet.

Monsieur Carbonel lo bittert, næsten hulkende … svælgende Luften med rasende Strubeslag og besynderlige Handyrslyde. Saa skreg han:

Men hun var tilstede!

— Det var hun, svarede Mr. Wells. Hun var tilstede. Men det var mig, der skulde have fanget hende … Nu kom De mig i Vejen, Mr. Carbonel. Jeg trøster mig med, at jeg iaften har vist den største Egenskab, man overhovedet kan vise som amerikansk Undersaat: ikke Mod, ikke Snedighed, men Resignation! Resignation er den sidste Konsekvens, vi Amerikanere maa tage; andre Egenskaber er os medfødte, Resignationen maa erhverves … Jeg er stolt af, at jeg i Sagen Lady Florence bestandig har vist Resignation. Snart staar jeg ved Maalet …