Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/73

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

63

Menneskeløget Kzradock


paa den Dygtighed, hvormed vi lægger vore Planer … Hvor mange Etager har Bygningen — tre, ikke sandt?

— Med den høje Stueetage fire …

— Javist. Og Kzradocks Celle ligger paa anden Sal.

— Nej, paa første.

— Saa har jeg forregnet mig. Hvor ligger Deres Modtagelsesværelse?

— Paa anden Sal.

— Det var ikke videre heldigt, svarede Mr. Wells. Men saa maa vi indrette os derefter. — — Og nu skal De høre: De maa lade to eller tre Portører vaage inat. Og Portørerne maa af mig have nærmere Besked om, hvorledes de skal forholde sig. Desuden maa De sørge for, at vi i Løbet af Natten kan disponere over tre, fire store og brede Sengelagener. De maa desuden have en Celle beredt. Denne Celle skal udstyres kongeligt, med det bedste Anstalten ejer af Møbler og Sengetøj. Det skal smykkes med Blomster, og Bordet skal være dækket til fem med Frugt og Vin. Kan der blive sørget for alt det?