Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/82

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

72

Menneskeløget Kzradock


ikke ved bedre Besked, naar De dog hører til Opdagelsespolitiet …

— Her er ingen Ild! udbrød jeg. Himlen være lovet, her er ingen Ild! Hører De Monsieur Carbonel, hvad han siger? Han skænker mig Livet tilbage. Her er ingen Ild. Min Anstalt brænder ikke … Mine dyrekøbte Værker er ikke fortærede af Flammerne … Alt kan blive godt endnu! Er det virkelig sandt Hr. Brandofficer, er her ingen Ild?

— Nej, svarede Brandofficeren, det er her ikke … Men her er Revolution.


— Revolution! udbrød jeg.

— Ja, svarede Brandofficeren, det er sørgeligt men sandt. Patienterne har gjort Oprør. Derfor har Sprøjterne maattet hentes.

— Lad os komme derind! raabte jeg. Mig vil de forstaa! Mig vil de lystre!

— De har sat sig i Besiddelse af Bygningens Fløj ud mod Haven, vedblev Brandofficeren. Der har vi rejst Stiger, og derfra ledes Slaget … Inde i Bygningen kæmper Brandmændene og Betjentene mod Patienterne … Først tændte de røde, bengalske