Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/90

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

80

Menneskeløget Kzradock


— Der trænger Røg ud fra dette Værelse, sagde Brandmanden.

Han greb i Dørgrebet. Men Døren, der ikke kunde aflaases, var alligevel lukket indvendig fra. Vi søgte at stemme Døren op. Det lod sig ikke gøre. Men mellem Døren og Tærskelen saa jeg en fin Røgstribe trænge frem.

— Vi maa derind! raabte Brandmanden.

Men nu lød der en Stemme derinde fra. denne tungsindige, som fra fjerne Zoner kommende Stemme, jeg kendte saa godt, Kzradocks Røst. Førend han talte, vidste jeg, hvad han vilde sige:

Under Floden, under Seinens smalle Flodleje … lød det.

Brandmanden huggede sin kortskaftede Økse mod Døren. Den gav efter. Vi hjalp alle til og pressede vore Hænder mod Fyldingen.

Der lød et Skrig fra Cellen. Og i det Øjeblik, Døren sprang op, saa jeg to Hænder, der udefra slap Vinduets Karm og vi hørte Faldet af et Legeme, der rutschede langs Muren.