Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/92

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

VI

Sjælens Hav. — Fastnaglet. — Med Haanden paa Aftrækkeren. — Hav Tillid! — De vilde Fugle. — Den øde Pampas. — Pumaungen. — Lady Florence. — Dødsdansen.

Jeg skyndte mig hen til Kzradock og bøjede mig over ham.

Han laa med vidt aabne Øjne, som det svage Lys fra Vinduet berørte pinligt, ti Pupillerne aabnede og lukkede sig krampagtigt uden Harmoni eller Takt.

Jeg iik straks et mærkeligt Indtryk, da mit Blik mødte de bevægelige Pupiller:

Indtrykket af Havet, hvori noget sank. hvori noget gled til Bunds … ja, et Ansigt, et Ansigt, jeg syntes at skulle kende … Bevarede Kzradocks Øjne endnu Billedet af den, der var flygtet? Eller hvad var dette?