59
Mogens.
»Ja! veed De ikke nok, at Troldene elske Mørket?«
Mogens smilte.
»Ja, De tror ikke paa Trolde, men det skulde De dog gjøre. Det er saa dejligt at tro paa det Altsammen, paa Højfolk og Elvepiger. Jeg tror ogsaa paa Havfruer og paa Hyldekvinden, men Nisser! hvad skal man med Nisser og Helheste? Det bliver gamle Maren vred over, naar jeg siger det; for det, siger hun, er der ingen Gudfrygtighed i at tro paa, det, som jeg tror paa, saadan Noget, som ikke kommer Folk ved; men Varsler og Kirkegrimer de er med i Evangelium, siger hun. Men hvad siger De?«
»Jeg? ja jeg veed ikke, — hvordan mener De egenlig?«
»De holder bestemt ikke af Naturen?«
»Jo, tværtimod!«
»Ja, jeg mener ikke Naturen, saadan som man ser den fra Udsigtsbænke og Bakker med Trapper opad, hvor den bliver højtideligt anrettet, men Naturen hver Dag, altid. Holder De saadan af Naturen?«
»Ja netop! hvert Blad, hver Kvist, hvert Lysskjær og hver Skygge kan jeg glæde mig ved. Der er ingen Bakke saa nøgen, ingen Tørvegrav
