95
Ljungby, som Troldene engang imellem rejste paa høje Guldstøtter, og han tænkte, at dette maaske var noget af samme Slags.
Men det fik endda være med Stenene og Guldet, naar der blot ikke havde ligget saa meget Djævelskab i Vandet rundt omkring Øen. Det saa ud som Hvaler og Hajer og andre store Havdyr, men Drengen forstod jo nok, at det var Havtroldene, der havde samlet sig om Øen og vilde kravle derop og kæmpe med Landtroldene, som boede der. Og de deroppe paa Land var vist bange, for han kunde se en stor Kæmpe staa oppe paa Toppen af Øen og strække Armene i Vejret som i Fortvivlelse over al den Ulykke, der vilde overgaa ham og hans Ø.
Drengen blev ikke saa lidt forskrækket, da han mærkede, at Akka begyndte at dale, da de var lige over den Ø. „Uha, uha! Vi skal da vel ikke slaa ned der?” sagde han.
Men Gæssene blev ved at dale, og snart maatte Drengen forbavses over, at han havde set forkert. For det første var de store Stenblokke ikke andet end Huse. Hele Øen var en By, og de skinnende Guldprikker var Lygter og Rækker af oplyste Vinduer. Kæmpen, der stod oppe paa Toppen af Øen og strakte Armene i Vejret, var en Kirke med to firkantede Taarne, og alle Hav-Trolde og Uhyrer, som han troede, han saa, var Baade og Skibe af alle Slags, der laa fortøjede rundt om Øen. Paa den Side, der vendte imod Land, var der mest Robaade og Sejlbaade og smaa Kystdampere, men til den Side, der vendte ud imod Havet, laa der panserklædte Orlogsmænd, nogle brede med vældig tykke, bagud hældende Skorstene, andre lange og smalle og saadan dannede, at de maatte kunne glide gennem Vandet som Fiske.
Hvad i Alverden kunde dette være for en By? Jo, Drengen kunde nok finde ud af det, da han saa de mange Krigsskibe. Han havde elsket Skibe, fra han var lille, skønt han ikke havde haft noget at gøre med andre end de Galejer, han havde sat ud at sejle i Grøfterne. Han var ganske klar over, at den By, hvor der laa saa mange Krigsskibe, ikke kunde være nogen anden end Karlskrona.
Drengen havde haft en gammel Morfader, der var Orlogsmatros, og saa længe han levede, havde han hver Dag fortalt om Karlskrona, om det store Orlogsværft og om alt det andet, som var at se der i Byen. Her følte Drengen sig ganske som hjemme, og han blev glad over, at han nu fik alt det at se, som han havde hørt saa megen Tale om.
