Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/131

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

125

Drengen sad baglænds paa Gaaseryggen og raabte og skreg til Rævene: „I har ædt jer altfor tykke i Faarekød! I kan ikke engang indhente en Gaas!“ Han drillede dem, saa de blev helt rasende af Arrigskab og ikke tænkte paa andet end at styrte efter ham.

Den hvide Gase løb lige hen imod den store Kløft. Da han naaede den, gjorde han et Slag med Vingerne, saa han kom over paa den anden Side. Da var Rævene lige i Hælene paa ham.

Gasen blev ved at fare afsted med samme Hast, ogsaa efter at han var kommen paa den anden Side af Helvedeshullet. Men da han havde løbet en halv Snes Alen, klappede Drengen ham paa Halsen og sagde: „Nu kan du godt blive staaende, Morten!“

I det samme hørte de bagved sig nogle vilde Hyl, en voldsom Kradsen af Kløer og nogle tunge Bump. Men Rævene saa de ingenting til.

Næste Morgen fandt Fyrmesteren paa Store Karlsø et Stykke Bark, der var stukket ind under Døren, og hvorpaa der med skæve, klodsede Bogstaver var kradset: „Rævene paa Lille Karlsø er falden ned i Helvedeshullet. Se efter dem!”

Og det gjorde Fyrmesteren.