154
med Landsbyer og Huse. Tilsidst syntes han, det var et helt Ørkenland, han fløj henover, hvor han ikke saa andet end Moser og Heder og Enebærbakker.
Solen var gaaet ned, men det var endnu lys Dag, da Kragerne naaede den store Lynghede. Vind-Ile sendte en Krage i Forvejen for at melde, at han kom hjem med Sejr, og da det spurgtes, drog Vind-Kaara med flere hundrede Krager fra Krageaasen de hjemvendende i Møde. Midt under den bedøvende Skratten, som Kragerne istemte, da de mødtes, sagde Fumle-Drumle til Drengen: „Du har været saa munter og glad paa hele Turen, at jeg godt kan lide dig. Derfor vil jeg give dig et Raad. Saasnart vi slaa ned, beder de dig om at gøre et Arbejde, som du maaske finder meget let. Men vogt dig for at gøre det!“
Straks efter satte Fumle-Drumle Niels Holgersen ned paa Bunden af en Sandgrav. Drengen kastede sig ned og blev liggende, som om han var helt ødelagt af Træthed. Der flagrede saa mange Krager rundt om ham, at det brusede i Luften som en Storm, men han saa ikke i Vejret.
„Tommeltot,“ sagde Vind-Ile, „rejs dig nu! Du skal hjælpe os med noget, der er meget nemt for dig.”
Men Drengen rørte sig ikke; han lod, som han sov. Saa tog Vind-Ile ham ved Armen og slæbte ham henad Sandet til en Lerkrukke af en gammeldags Form, der stod midt i Graven. „Rejs dig, Tommeltot,” sagde han, „og luk denne Krukke op!“ — „Hvorfor kan jeg ikke faa Lov at sove?” sagde Drengen. „Jeg er for træt til at gøre noget i Aften. Vent til i Morgen!“
„Luk Krukken op!” sagde Vind-Ile og ruskede i ham. Saa rejste Drengen sig op og mønstrede Krukken. „Hvor tror I, jeg stakkels Barn kan lukke saadan en Krukke op? Den er jo ligesaa stor som jeg selv.“ — „Luk den op!“ kommanderede Vind-Ile endnu engang, „Ellers gaar det dig ilde.“ Drengen rejste sig, vaklede hen til Krukken, følte paa Laaget og lod Armene synke. „Jeg har ellers ikke saa daarlige Kræfter,” sagde han. „Vil I bare lade mig sove til i Morgen, tror jeg nok, jeg kan faa Bugt med det Laag.”
Men Vind-Ile var utaalmodig og fo'r hen og nappede Drengen i Benet. Den Behandling vilde Drengen dog ikke finde sig i af en Krage. Han rev sig hurtig løs, gik et Par Skridt baglænds, trak sin Kniv af Skeden og holdt den udstrakt foran sig. „Tag dig i Vare!” raabte han til Vind-Ile.
