Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/161

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

155

Men denne var saa opbragt, at han ikke lod sig skræmme af Faren. Blind af Raseri styrtede han løs paa Drengen og fo'r lige imod Kniven, saa den gennem Øjet trængte ham ind i Hjernen. Drengen trak hurtigt Kniven til sig, men Vind-Ile slog kun ud med Vingerne. Saa sank han om og var død.

„Vind-Ile er død! Den fremmede har dræbt vor Høvding, Vind-Ile!“ raabte de Krager, der stod nærmest, og saa rejste der sig et forfærdeligt Spektakel. Nogle jamrede, andre raabte paa Hævn. Alle løb de eller flagrede hen imod Drengen med Fumle-Drumle i Spidsen. Men han bar sig som sædvanlig tosset ad. Han flagrede kun med udbredte Vinger over Drengen og forhindrede de andre i at komme til at bore Næbbene i ham.

Nu syntes Drengen jo nok, han var i en slem Knibe. Han kunde ikke løbe sin Vej fra Kragerne, og der var ikke noget Sted, hvor han kunde skjule sig. Men saa kom han i Tanker om Lerkrukken. Han tog et rask Tag i Laaget og rev det af. Saa sprang han op i Krukken for at skjule sig i den. Men det var et daarligt Skjulested, for den var næsten fyldt til Randen med smaa tynde Sølvmønter: Drengen kunde ikke komme dybt nok ned i den. Saa bukkede han sig ned og gav sig til at kaste Sølvmønterne ud.

I al den Tid havde Kragerne flagret om ham i en tæt Sværm og hugget efter ham, men saasnart han begyndte at kaste Sølvpengene ud, glemte de øjeblikkelig deres Hævnlyst og skyndte sig at snappe dem. Drengen slængte Pengene ud i Haandfuldevis, og alle Kragerne, ja selv Vind-Kaara, løb efter dem. Og saasnart en var saa heldig at faa fat i en Mønt, fløj han saa hurtig som muligt hjem til sin Rede for at gemme den.

Da Drengen havde kastet alle Sølvpengene ud af Krukken, saa han op. Der var kun en eneste Krage tilbage i Sandgraven. Det var Fumle-Drumle med den hvide Fjer i Vingen, han, der havde baaret ham. „Du har gjort mig en større Tjeneste, Tommeltot, end du selv ved af,“ sagde Kragen med en helt anden Stemme og et helt andet Tonefald end før, „og jeg vil frelse dit Liv. Sæt dig op paa min Ryg, saa skal jeg bringe dig hen til et Skjulested, hvor du kan være sikker Natten over. I Morgen skal jeg nok sørge for, at du kommer tilbage til Vildgæssene.“