183
Det næste, der skete, var, at der kom en Flok Vildgæs flyvende. Jarro kom da til Besindelse og advarede dem med høje Raab, men desuagtet fløj de flere Gange frem og tilbage over Grunden. De holdt sig saa højt, at de var udenfor Skudvidde, men Karlen lod sig dog forlede til at skyde et Par Skud af efter dem. Aldrig saasnart var disse Skud løsnede, før den lille Purk sprang i Land, trak en lille Kniv af Skeden og skar Jarros Snare over med et Par raske Snit. „Flyv nu din Vej, Jarro, inden Karlen naar at faa ladet paa ny!” raabte han, idet han selv sprang ned i Lappedykkerreden og stødte fra Land.
Jægeren havde haft Blikket rettet paa Gæssene og havde ikke lagt Mærke til, at Jarro var bleven befriet, men Cæsar havde bedre fulgt med, hvad der gik for sig, og i samme Øjeblik som Jarro løftede Vingerne, styrtede han hen og tog ham i Nakken.
Jarro skreg ynkeligt, men Purken, der havde befriet ham, sagde med største Ro til Cæsar: „Er du saa skikkelig, som du ser ud til, saa vil du vel ikke tvinge en retskaffen Fugl til at sidde her og lokke andre i Ulykke.”
Da Cæsar hørte disse Ord, trak han paa Overlæben, men et Øjeblik efter slap han Jarro. „Flyv, Jarro!” sagde han. „Du er sandelig for god til at være Lokkefugl! Det var heller ikke derfor, jeg vilde holde paa dig, men fordi der bliver tomt i Stuen efter dig.”
SØENS UDTØRRING.
Onsdag 20. April.
Der blev virkelig meget tomt i Bondestuen efter Jarro. Hunden og Katten fandt Tiden lang, nu da de ikke havde ham at skændes om, og Husmoderen savnede den glade Rappen, der lød, hver Gang hun kom ind i Stuen. Men den, der længtes mest efter Jarro, var den lille Dreng, Per Ola. Per Ola var ikke mer end tre Aar og eneste Barn, og aldrig i sit Liv havde han haft saadan en Legekammerat som Jarro. Da Per Ola hørte, at Jarro var vendt tilbage til Tåkern og Ænderne, kunde han ikke slaa sig til Ro hermed, men tænkte bestandig paa, hvordan han skulde faa ham tilbage.
Per Ola havde talt meget med Jarro, mens han laa stille i sin Kurv, og han var jo vis paa, Anden forstod ham. Han bad sin Moder gaa med ham ned til Søen, saa han kunde finde Jarro og overtale ham til at vende tilbage til dem. Det vilde Moderen ikke, men Per Ola opgav dog ikke sin Plan.
