Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/226

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

220

jeg øjeblikkelig gaa i Landflygtighed,” sagde Elgen. „Men hvor kan en ussel Snog have den Magt?“ — „Det er naturligvis ikke andet end Praleri,” sagde Karr. „Snoge lader altid, som om de er klogere end andre Dyr.“

Da Karr gik hjemad, fulgte Graafeld ham paa Vej. Saa hørte Karr, at en Drossel, der sad i Toppen af et Grantræ, gav sig til at raabe: „Der gaar Graafeld, som har ødelagt Skoven! Der gaar Graafeld, som har ødelagt Skoven!”

Karr troede, han maatte have hørt fejl, men et Øjeblik efter kom en Hare løbende over Stien. Da Haren fik Øje paa dem, stod den stille, viftede med Ørene og raabte: „Der kommer Graafeld, som har ødelagt Skoven!” Og saa tog den Benene paa Nakken og fo'r afsted.

„Hvad mener de med det?” spurgte Karr. — „Jeg ved det ikke rigtig,“ sagde Graafeld. „Jeg tror, Smaafolk her i Skoven er vrede paa mig, fordi det var mig, der raadede til at søge Hjælp hos Menneskene. Da Underskoven blev fældet, fik de alle deres Smuthuller og Reder ødelagt.”

De gik endnu et Stykke sammen, og Karr hørte, hvordan der fra alle Sider blev raabt: „Der gaar Graafeld, som har ødelagt Skoven!“ Graafeld lod, som han ikke hørte det, men Karr forstod nu, hvorfor han var saa nedslaaet.

„Sig mig, Graafeld,” spurgte Karr pludselig, „hvad mener Snogen med, at du har dræbt den, som han elskede højest i hele Verden?” — „Hvor kan jeg vide det?” sagde Graafeld. „Du ved nok, jeg ikke har for Skik at dræbe nogen.“

Kort efter mødte de de fire gamle Elge: Krogryg, Hornkrone, Stridmanke og Storstærke. De kom gaaende langsomt og tankefulde, en for en. „Vel mødt i Skoven!” raabte Graafeld dem i Møde. — „Vel mødt igen!” svarede Elgene. „Vi var netop paa Vej til dig, Graafeld, for at raadføre os med dig om Skoven.”

„Tingen er,“ sagde Krogryg, „det er kommet os for Øre, at der er sket en Udaad her i Skoven, og det er, fordi den ikke er bleven straffet, at hele Skoven bliver ødelagt.” — „Hvad er det for en Udaad?” — „Der er en, der har dræbt et uskadeligt Dyr, som han ikke kunde spise. Sligt regnes for en Udaad her i Fredskoven.” — „Hvem har øvet en saadan Niddingsdaad?“ sagde Graafeld. — „Det skal være en Elg, og vi vilde nu spørge dig, om du ved, hvem det kan