Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/227

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

221

være.” — „Nej,“ sagde Graafeld, „jeg har aldrig hørt Tale om en Elg, der har dræbt et uskadeligt Dyr.”

Graafeld forlod de gamle og gik videre med Karr. Han var endnu tavsere end før og gik med Hovedet dybt bøjet. Saa kom de forbi Hugormen Kryle, der laa paa sin Sten. „Der gaar Graafeld, som har ødelagt Skoven!“ hvæsede Kryle ligesom alle de andre. Nu var det forbi med Graafelds Taalmodighed. Han gik hen til Hugormen og løftede det ene Forben. „Har du i Sinde at slaa mig ihjel, ligesom du slog den gamle Hunsnog ihjel?” sagde Kryle. — „Har jeg slaaet en Hunsnog ihjel?“ spurgte Graafeld. — „Den første Dag, du kom herud i Skoven, slog du Snogen Hjælpeløs' Kone ihjel,“ sagde Kryle.

Graafeld forlod hurtig Kryle og gik videre ved Siden af Karr. Pludselig stod han stille. „Karr, det er mig, der har øvet den Udaad. Jeg har dræbt et uskadeligt Dyr. Det er min Skyld, at Skoven bliver ødelagt.“ — „Hvad er det, du siger?“ afbrød Karr ham. — „Sig til Snogen Hjælpeløs, at Graafeld gaar i Landflygtighed endnu i denne Nat!” — „Aldrig vil jeg sige saadan noget,” sagde Karr. „Der er en farlig Egn for Elge deroppe mod Nord.” —— „Tror du, jeg vil blive her, naar jeg har voldet en saadan Ulykke?” sagde Graafeld. — „Forhast dig nu ikke! Vent med at foretage noget til i Morgen!” — „Du har selv lært mig, at Elgene er ét med Skoven,“ sagde Graafeld, og med disse Ord skiltes han fra Karr.

Karr gik hjem, men denne Samtale havde gjort ham urolig, og allerede næste Dag gik han igen ud i Skoven for at træffe Elgen. Men Graafeld var intetsteds at finde, og Hunden ledte heller ikke længe efter ham. Han forstod straks, at Graafeld havde taget Snogen paa Ordet og var gaaet i Landflygtighed.

Paa Hjemvejen var Karr i et Humør, som ikke er til at beskrive. Han kunde ikke forstaa, at Graafeld vilde lade sig drive væk af den sølle Snog. Han havde aldrig kendt Mage. Hvad Magt havde vel saadan en Hjælpeløs?

Da Karr korn gaaende i disse Tanker, fik han Øje paa Skovløberen, der stod og pegede op imod et Træ. „Hvad ser du efter?” spurgte en Mand, der stod ved Siden af ham. — „Der er kommet Sygdom blandt Larverne,” sagde Skovløberen.

Karr blev uhyre forbavset, men han blev næsten endnu