Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/247

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XXIII.
I NÄRKE.

YSÄTTERS-KAJSA.

I Närke havde de i gamle Dage noget, som de ikke havde Mage til andre Steder, og det var en Trold, som hed Ysätters-Kajsa.

Navnet havde hun faaet, fordi hun havde meget at gøre med Vind og Blæst, og den Slags Vindtrolde plejer man altid at kalde Kajsa, og Tilnavnet havde hun faaet, fordi det hed sig, hun var kommen fra Ysätterskæret i Askers Sogn.

Det lader til, at hun havde sit egentlige Hjem i Asker, men man saa hende ogsaa andre Steder. Ingen Steder i hele Närke kunde man være sikker for hende.

Hun var ikke en trist og uhyggelig Trold, men lystig og glad, og det, hun bedst kunde lide af alting, det var et ordentlig Blæstvejr. Saa snart der var Vind nok, fo'r hun afsted for at faa sig en Dans paa Närkesletten.

Närke bestaar egentlig ikke af andet end en Slette, der paa alle Sider er omgiven af skovklædte Bjerge. Kun i det nordøstlige Hjørne, der hvor Hjelmaren gaar ud af Landskabet, er der en Aabning i det lange Hegn af Bjerge.

Naar Vinden nu en Morgenstund har samlet Kræfter ude paa Østersøen og kommer farende ind imod Land, gaar den ganske uhindret ind imellem Sörmlandshøjene og slipper uden synderlig Ulejlighed ind i Närke henne ved Hjelmaren. Derefter farer den afsted tværs over Närkesletten; men lige stik imod Vest støder den paa Kilsbjergenes høje Fjeldvæg og bliver kastet tilbage. Saa krummer Vinden sig som en Slange og farer afsted mod Syd. Men der støder den paa Tiveden og faar et Skub, saa den styrter mod Øst. Naa, der østerude ligger Tyløskov, og den sender Vinden nordpaa op