XXV.
ARVESKIFTET.
Torsdag 28. April.
Da Vildgæssene havde hjulpet Aase Gaasepige og lille Mads over Hjelmaren, fløj de lige mod Nord, til de naaede ind i Vestmanland. Der slog de ned paa en af de store Marker i Fellingsbro Sogn for at hvile og æde.
Niels Holgersen var ogsaa sulten, men saa sig forgæves om efter noget spiseligt. Mens han stod og kiggede til alle Sider, opdagede han paa Marken ved Siden af et Par Mænd, der gik og pløjede. Pludselig lod de Plovene staa og satte sig ned for at spise Frokost. Drengen skyndte sig straks bagefter og listede sig tæt hen til de to Mænd. Det var jo ikke umuligt, han kunde finde nogle Brødsmuler eller en Skorpe, naar de var færdige.
Der gik en Vej langs Marken, og ad den kom en gammel Mand gaaende. Da han saa de to Plovkørere, standsede han, krøb over Gærdet og gik hen til dem. „Jeg skulde ogsaa til at spise Frokost,” sagde han, tog sin Ransel af og tog Smør og Brød op. „Det er rart, jeg ikke bliver nødt til at sidde og spise alene paa Grøftekanten,” vedblev han.
Og saa kom han og de to Plovkørere i Samtale, og de fik snart at vide, at han var en Grubearbejder fra Norberg. Nu arbejdede han ikke længer. Han var for gammel til at klatre op og ned ad Grubestigerne, men han boede endnu i et lille Hus nærved Gruben. Han havde en Datter gift hernede i Fellingsbro. Hende havde han netop været henne at besøge, og hun vilde have, at han skulde flytte derover, men det kunde han ikke overtale sig til.
„Naa, saa I synes ikke, her er ligesaa godt som i Norberg?” sagde Bønderne og trak paa Smilebaandet, for de
