Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/271

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XXVI.
I BERGSLAGERNE.

Torsdag 28. April.

Vildgæssene havde en besværlig Rejse. De havde haft i Sinde at styre lige nordpaa over Vestmanland, saasnart de havde spist Frokost paa Markerne i Fellingsbro, men Vestenvinden tog til Styrke og forslog dem istedetfor østpaa helt op imod Grænsen af Uppland.

De fløj højt oppe, og Vinden jog dem afsted i voldsom Fart. Drengen sad og kiggede ned for at faa et Begreb om, hvordan der saa ud i Vestmanland, men kunde ikke rigtig skelne noget. Han saa nok, at der var lavt og fladt her i den østlige Del af Landskabet, men han kunde ikke begribe, hvad det var for nogle Furer og Streger, der løb fra Nord til Syd tværs over Sletten. Det saa meget underligt ud, fordi alle Striberne løb næsten ganske lige og med lige store Mellemrum.

„Dette Land er lige saa stribet som min Moders Forklæde,“ sagde Drengen. „Jeg gad vidst, hvad det er for nogle Striber, der løber henover det.”

„Aaer og Aase, Veje og Jernveje,” svarede Vildgæssene. „Aaer og Aase, Veje og Jernveje.”

Og det var virkelig sandt, for da Gæssene blev drevne mod Øst, fløj de først over Hedestrømmen, der løber imellem to Aase og har en Jernvej ved Siden. Og saa kom de til Kolbäcksaaen, der har en Jernvej paa den ene Side og en Aas med en Landevej paa den anden. Derpaa traf de paa Svartaaen; langs med den løber der ogsaa. Aase og Landeveje, saa Lilleaaen med Badelundsaasen og tilsidst Sagaaen, der har baade Landevej og Jernvej paa sin højre Bred.

„Aldrig har jeg set saa mange Veje, der alle kommer