Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/273

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

267

maatte ligge paa et højt Bjerg, men denne laa paa den flade Jord imellem to Bjergaase.

Snart lod de den bag sig, og Drengen sad igen og stirrede ligeud, for de granbevoksede Aase og Birkelundene, der laa under ham, syntes han, han havde set mange Gange før. Da mærkede han, at der slog en stærk Varme op til ham fra Jorden, og straks maatte han til at kigge ned for at se, hvor den kom fra.

Grube med Hejseværk

Under ham laa der store Bunker af Kul og Malm, og midt imellem dem var der en høj, ottekantet, rødmalet Bygning, der sendte et helt Flammebundt op imod Himlen.

Først kunde Drengen ikke tro andet, end at der var Ildebrand, men da saa han, at Folk gik ganske rolig om dernede uden at bryde sig det ringeste om Ilden, og saa kunde han ikke begribe, hvordan det hang sammen.

„Hvad er dette for et Sted, hvor ingen bryder sig om, at et Hus staar i lys Lue?” raabte Drengen ned.

„Sikken en, der er bange for Ilden!” kvidrede Bogfinkerne, der boede i Skovbrynet og vidste god Besked med alt,