291
I al den Tid spurgte Storaaen mindst én Gang hvert Halvaar Skoven, hvordan det gik Fuluelv.
„Elven gaar det saa godt, som ønskes kan,“ sagde Skoven. „Den har nu forenet sig med Görelven, der optager Vandet fra de norske Fjelde.“
En anden Gang, da Aaen spurgte til Elven, svarede Skoven: „Den behøver du ikke at være bekymret for, den har lige faaet hele Hormundsøen med sig.”
Men Hormundsøen havde Storaaen selv gjort Regning paa at faa til sig, saa da den hørte, at den var gaaet til Fuluelv, blev den saa rasende, at den endelig brød sig gennem „Trängslet“ og kom styrtende frem saa vild og skummende, at den rev meget mere Skov og Jord med sig, end den behøvede. Det var netop Foraar, og den oversvømmede hele Egnen mellem Hyckjebjerget og Väsabjerget, og inden den faldt til Ro igen, havde den skabt den Egn, der kaldes Elvdalen.
„Jeg gad nok vidst, hvad Fuluelv siger til dette!“ sagde Storaaen til Skoven.
Fuluelv havde imidlertid udgravet Transtrand og Lima, men nu havde den temmelig længe staaet stille foran Limed og ledt efter en Udvej, da den ikke dristede sig til at kaste sig ned ad det stejle Bjerg der. Men da den fik at høre, at Storaaen havde brudt sig Vej gennem Trängslet og gravet Elvdalen ud, sagde den, at nu maatte det briste eller bære. Nu kunde den ikke længer blive staaende stille. Og saa kastede den sig ned ad Limedfossen.
Det var et vældigt Spring, men Elven kom velbeholden ned, og nu kan det nok være, at den fik Fart paa. Den udgravede Malung og Järna, og der lykkedes det den at overtale Vanaaen til at forene sig med den, skønt denne var hele fjorten Mil lang og paa egen Haand havde udgravet hele Søen Vänjan.
Af og til hørte den en mærkelig stærk Brusen.
„Nu synes jeg, jeg kan høre, at Storaaen er ved at kaste sig i Havet,” sagde den.
„Nej,“ sagde Skoven, „vel er det Storaaen, du hører, men endnu er den ikke naaet ud til Havet. Nu har den faaet Orsasøen og Skattungen med sig, og derfor er den bleven saa stor paa det, at den har sat sig for at fylde hele Siljan.”
Det var en glædelig Nyhed for Fuluelv. Den tænkte
