296
af grønne Haver og i Skygge af store Træer imellem den øde Stenørken og den mærkelige Sø.
Det Aar, Niels Holgersen rejste gennem Landet med Vildgæssene, laa der endnu paa Bredden af Tisken et Stykke udenfor Byen et gammelt Hus, der kaldtes Svovlkogeriet, fordi der blev kogt Svovl dér i et Par Maaneder hvert andet Aar. Det var en gammel Rønne, der eengang havde været rød, men efterhaanden var bleven graabrun. Det havde ingen Vinduer, men kun en Række Luger med sorte Skodder for, og det stod næsten altid tæt tillukket. Aldrig havde Bataki kunnet kaste et Blik ind i dette Hus, og der var derfor ingenting, han spekulerede saa meget over. Han hoppede om paa Taget for at finde et Hul, han kunde kigge ned igennem, og han sad ofte oppe paa den høje Skorsten og tittede ned igennem den snævre Aabning.
En Dag kom Bataki meget galt afsted. Det havde været stærk Blæst. Der var blæst en Luge op i det gamle Svovlkogeri, og Bataki havde set sit Snit og var fløjet ind ad Lugen for at se sig om i Huset. Men næppe var han sluppet ind, før Lugen smækkede i bag ham, og Bataki var lukket inde. Han haabede, Vinden skulde blæse Lugen op igen, men det lod det slet ikke til, den vilde.
Der faldt ikke saa lidt Lys ind i Bygningen fra Sprækker i Væggene, og Bataki havde idetmindste den Fornøjelse at faa at vide, hvordan der saa ud derinde. Der var ikke andet end en stor Ovn med nogle indmurede Kedler, og det saa han sig snart mæt paa. Men da han vilde ud igen, viste det sig, at det stadig var umuligt. Vinden vilde ikke blæse Lugen op. Ikke en eneste Luge eller Dør stod aaben. Ravnen var ganske simpelt i Fængsel.
Bataki gav sig til at skrige om Hjælp og blev ved med det hele Dagen. Der er vist ingen Dyr, der kan holde saa ustandseligt Spektakel som Ravne, og det rygtedes snart i Omegnen, at han var bleven fangen. Den graastribede Kat fra Tiskmøllen var den første, der hørte om Ulykken. Han fortalte det til Hønsene, og de raabte det ud til forbiflyvende Fugle. Snart vidste alle Alliker og Duer og Krager og Spurve i hele Falun, hvad der var sket. De fløj straks hen til det gamle Svovlkogeri for nærmere at undersøge Sagen. De havde stor Medlidenhed med Ravnen, men ingen af dem kunde finde paa, hvad der var at gøre for at hjælpe ham.
Men pludselig raabte Bataki med sin skarpe, arrige Stem-
