Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/310

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

304

fuldstændig ør og vild. Samme Aften gjorde han et stort Gæstebud, drak og dansede og spillede Tærninger; tilsidst kom han i Klammeri og Slagsmaal, og en af hans Svirebrødre jog ham en Kniv i Livet.

I Stora Kopparberget blev der stadig gravet saa meget Malm, at Gruben regnedes for den rigeste Kobbergrube i alle Verdens Lande. Ikke alene den nærmeste Omegn nød godt af dens store Rigdomme, men de Skatte, man hentede der, blev i trykkede Tider til stor Hjælp for Sveriges Land. Det var Grubens Skyld, at hele Falun By blev bygget, og man betragter den som saa mærkelig og til saa stor Gavn, at det var Skik og Brug, at Kongerne rejste til Falun for at se den, og de kaldte den Sveriges Lykke og Sveas Riges Skatkammer.

Naar man tænker paa, hvor store Rigdomme den gamle Grube havde bragt for Dagen, kan det ikke undre nogen, at de, der troede, at der i Nærheden fandtes en dobbelt saa stor Kobberskat, maatte græmme sig over, at den ikke var til at faa fat paa. Mangen satte Livet paa Spil for at søge efter den, men vandt ikke noget derved.

En af de sidste, der saa Skatten, var en ung Bjergmand fra Falun af god og rig Slægt, der ejede Gaard og Smelteovn i Byen. Han forelskede sig i en smuk Bondepige fra Leksand og gik derhen for at fri til hende, men hun afslog at gifte sig med ham, fordi hun ikke vilde bo i Falun, hvor Røgen fra Røstovne og Smeltehytter laa saa tung og trykkende over Byen, at hun blev uhyggelig til Mode blot ved at tænke paa den.

Bjergmanden elskede hende højt, og da han vendte hjem, var han dybt bedrøvet. Han havde boet i Falun hele sit Liv, og det var aldrig faldet ham ind, at dér kunde være trangt at leve. Men da han nu nærmede sig Byen, blev han forskrækket. Fra den store Grubeaabning, fra de hundrede Røstovne rundt om den hævede sig den tunge, kvælende Svovlrøg og hyllede hele Byen i Taage. Røgen hindrede Planterne i at trives, saa Jorden laa bar og nøgen langt omkring. Smeltehytter, hvor Ilden blussede, og som var omgivne af sorte Slakkedynger, saa han alle Vegne, ikke alene i Byen og dens nærmeste Omegn, men hele Egnen over. De laa ved Grycksbo, ved Bengtsarv, ved Bjerggaarden, ved Stennässet, ved Korsnäs, i Vika og helt hen til Aspeboda. Han indsaa, at en, der