Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/330

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

324

er rigeligt med Rodtrevler og Stilke. Vi kan snart faa bygget os ny Reder.” Ingen af dem havde drømt om at kalde en fremmed til Hjælp og havde ingen Anelse om, at Mikkel havde sendt Bud efter Vildgæssene.

De var flere Hundrede, og de havde lagt sig efter Rang og Stilling: de unge og uerfarne yderst i Kredsen, de gamle og kloge længere ind. Allerinderst laa Dagklar, Svanekongen, og Snefrid, Svanedronningen, der var ældre end alle de andre, saa de fleste af Svanefolket var deres Børn og Børnebørn.

Svanerne i Hjälstaviken

Dagklar og Snefrid kunde fortælle om de Dage, da Svaner af deres Stamme ikke levede vildt nogetsteds i Sverige, men kun fandtes i tam Tilstand i Slotsgrave og Damme. Men saa var et Par Svaner sluppet ud af Fangenskabet og havde slaaet sig ned i Hjälstaviken, og fra de to nedstammede alle de Svaner, der boede der. Nu var der vilde Svaner i mange af Mälarfjordene ligesom i Tåkern og Hornborgasøen. Alle disse Nybyggere var kommen fra Hjälstaviken, og de Svaner, som boede der, var meget stolte af, at deres Slægt saaledes bredte sig fra Sø til Sø.